Er brintvand godt for nyrerne? Hvad studierne viser (og hvad du bør spørge lægen om)

Hvis du eller en, du tager dig af, har kronisk nyresygdom (CKD) eller er i dialysebehandling, er det ærlige svar, at brintvand ikke er blevet undersøgt i et klinisk forsøg specifikt blandt patienter med CKD, så man kan ikke fremsætte nogen dokumenteret påstand om behandling, hverken for eller imod. I stedet findes der et lille antal dyreforsøg, som viser biologiske ændringer i beskadigede nyrer, samt observationsstudier af patienter i hæmodialyse, som har føjet elektrolyseret brintvand til deres rutine. Ingen af disse typer studier kan fortælle dig, at brintvand vil hjælpe dine nyrer. Hvis du håndterer CKD eller dialyse, er det mere relevante spørgsmål, hvordan ekstra vand og eventuelt magnesium, der følger med, passer ind i de væske- og mineralgrænser, som dit behandlingsteam allerede har fastsat for dig.

• Der findes endnu ingen kliniske forsøg med CKD-patienter. Evidensen fra mennesker stammer udelukkende fra observationsstudier af patienter i hæmodialyse, ikke fra randomiserede forsøg med den bredere CKD-befolkning.
• Dyreforsøg viser biologisk aktivitet, ikke en behandling. Gnavermodeller med nyreskade reagerer på brint, der tilføres som vand, saltvand, inhaleret gas eller dialysat, men disse doser og tilførselsmåder kan ikke overføres direkte til at drikke en flaske om dagen derhjemme.
• Væske tæller, uanset hvordan du får den. En væskegrænse for nyresygdom eller dialyse gælder for brintvand på samme måde som for alt andet vand.
• Magnesium er det særlige aspekt ved en tablet. Når nyrefunktionen falder, bliver kroppen dårligere til at udskille magnesium, hvilket er relevant, hvis du overvejer en tablet med magnesium frem for rent vand fra en flaske eller kande.

Hvad de brintvandsstudier, der specifikt handler om nyrerne, faktisk målte

Evidensen om brintvand og nyrer består af to forskellige forskningsområder, som besvarer forskellige spørgsmål. Det ene omfatter dyremodeller med nyreskade, det andet mennesker, der allerede er i dialysebehandling. Ingen af studierne var udformet til at undersøge, om raske menneskers nyrer har gavn af at drikke brintvand, så det er nyttigt at se på hvert område for sig, før man drager en konklusion.

Hvad dyreforsøgene undersøgte

Forskere har undersøgt brints virkning på nyrer hos rotter og mus, der er blevet beskadiget af iskæmi-reperfusionsskade, transplantation, visse lægemidler, nyrefibrose og fremkaldt CKD. Brinten blev tilført dyrene på flere forskellige måder: som brintrigt drikkevand, brintrigt saltvand givet ved injektion, inhaleret brintgas eller brint opløst direkte i dialysatet under dialyse. På tværs af disse modeller var eksponering for brint forbundet med lavere niveauer af urinstofkvælstof i blodet og kreatinin samt færre markører for oxidativt stress, såsom MDA og 8-OHdG, og lavere niveauer af inflammatoriske cytokiner (kilde: Klinisk anvendelse og behandlingsmekanisme for molekylært brint ved behandling af forskellige nyresygdomme, herunder diabetisk nyresygdom). Forfatterne til oversigten understreger selv, at dette er et udgangspunkt snarere end et svar, og skriver, at der stadig er behov for store kliniske forsøg med mennesker, før noget af dette kan bekræftes hos mennesker. Hvis du ønsker en generel introduktion til hvad markører som disse faktisk måler, og hvorfor forskere bruger dem, er det emne dækket mere indgående separat.

Hvad studierne af mennesker i dialyse undersøgte

Evidensen fra mennesker adskiller sig markant fra dyreforskningen, både med hensyn til, hvem der blev undersøgt, og hvilken type studie der blev gennemført. I stedet for at teste brintvand i den generelle CKD-befolkning blev de tilgængelige studier af mennesker udført blandt personer, der allerede var i hæmodialyse, hvor elektrolyseret brintvand blev indarbejdet i deres dialyserutine. Det var observationsstudier, ikke randomiserede forsøg, og de enkelte studiegrupper omfattede fra cirka 8 til 161 deltagere med opfølgningsperioder på mellem en måned og mere end tre år. De rapporterede resultater omfattede færre markører for oxidativt stress og mindre dialyserelateret træthed, og i ét studie sås der i løbet af en gennemsnitlig opfølgningsperiode på cirka tre år en 41 % lavere hazardratio for et kombineret endepunkt bestående af dødelighed og hjerte-kar-hændelser (kilde: Anvendelse af elektrolyseret brintvand til behandling af kronisk nyresygdom og dialysebehandling). Samme kilde gør det klart, at der ikke er rapporteret interventionsstudier med brintvand specifikt blandt CKD-patienter, og det er værd at tænke over: Den stærkeste tilgængelige evidens fra mennesker er observationsforskning blandt en smallere gruppe, der allerede er afhængig af dialyse, ikke et kontrolleret forsøg med personer tidligere i CKD-forløbet.

Hvorfor denne evidens ikke gør brintvand til en nyrebehandling

Et observationsstudie kan vise, at dialysepatienter, der drak elektrolyseret brintvand, havde færre hjerte-kar-hændelser end dem, der ikke gjorde, uden at bevise, at vandet var årsagen til forskellen. Personer, der indfører endnu en sundhedsvane i en krævende behandlingsrutine som dialyse, adskiller sig ofte også på andre måder fra dem, der ikke gør, for eksempel med hensyn til, hvor nøje de følger kostvejledningen eller møder op til aftaler, og enhver af disse forskelle kan forklare en del af resultatet. Det er det samme ræsonnementsproblem, som gælder for meget observationsbaseret sundhedsforskning, og en nærmere gennemgang af, hvordan man vurderer et studies stikprøvestørrelse, kontrolgruppe og finansiering er nyttig, før man stoler på overskriftsresultater som dette.

Dyreforskningen har en anden begrænsning. Brintrigt saltvand, der injiceres under kontrollerede laboratorieforhold, brintgas, der inhaleres i en fast koncentration, eller brint, der opløses direkte i dialysat under en medicinsk procedure, svarer ikke til at drikke et glas brintvand derhjemme. Den dosis, der når vævet, tidspunktet i forhold til den skade, der undersøges, og tilførselsmåden er alle så forskellige, at et resultat fra en beskadiget rotte-nyre ikke fastslår, hvad der eventuelt sker i et menneskes nyrer, når vedkommende drikker en daglig drik. Det bredere spørgsmål om hvorvidt brintvand er sikkert for de fleste at drikke til daglig behandles separat fra den nyrespecifikke evidens, der gennemgås her.

Hvad personer i dialyse eller på nyrediæt bør undersøge, før de tilføjer vand eller tabletter

Da studierne ovenfor ikke fastslår, at brintvand har en behandlingseffekt, er det praktiske spørgsmål for en person i dialyse eller på nyrediæt ikke, om brintvand virker, men om tilføjelsen ændrer noget, du allerede holder øje med. Der er især to ting, du bør undersøge: Hvor meget væske du må få, og hvad der ellers ender i glasset ud over brint.

Væske tæller, uanset hvordan du drikker den

Personer med CKD bliver ofte bedt om at begrænse væske, natrium, kalium eller fosfor, men der findes ikke én kostplan, der gælder for alle med sygdommen. De rette grænser fastsættes individuelt sammen med en diætist eller sundhedsperson og justeres, efterhånden som nyrefunktionen ændrer sig over tid (kilde: Sund kost for voksne med kronisk nyresygdom, NIDDK). Det betyder, at et glas vand med tilsat brint tæller med i væskegrænsen på samme måde som et almindeligt glas vand; den tilsatte brint ændrer ikke på, hvor stor en mængde du trygt kan drikke på en dag. Den fulde liste over, hvem der bør være forsigtig med brintvand, ud over de nyrespecifikke forhold, der er dækket her, giver et samlet overblik.

Hvorfor en magnesiumtablet er noget andet end rent brintvand

Når nyrefunktionen falder, udskiller nyrerne mindre magnesium fra blodet. Hypermagnesæmi er i sig selv ualmindeligt, men når det forekommer, er det hovedsageligt hos personer med nedsat nyrefunktion, særligt når der tilføjes endnu en magnesiumkilde, såsom et magnesiumholdigt kosttilskud, syreneutraliserende middel eller afføringsmiddel (kilde: Tilførsel af magnesium ved kronisk nyresygdom, Nutrients). Derfor er en tablet med magnesium et helt andet spørgsmål end en flaske eller kande, der producerer brint uden at tilføre mineraler. Hydrions egne H2-tabletter opløses i et glas vand og tilfører 8 ppm molekylært brint sammen med 80 mg magnesium pr. tablet, og det er magnesiummængden, ikke brinten, som en dialysepatient eller nyrediætist skal vurdere i forhold til de aktuelle laboratorieresultater og eventuelle andre magnesiumkilder, der allerede bruges.

For læsere, der får lægelig godkendelse, er detaljer om, hvordan tabletterne er beregnet til daglig brug, herunder virkemåden og den typiske dosering, forklaret mere indgående et andet sted.

En tjekliste til samtalen med lægen, før du prøver brintvand ved nyreproblemer

Ingen af undersøgelserne ovenfor er en grund til at undlade at spørge om brintvand, men de er en grund til at tage spørgsmålet op med dem, der allerede står for din nyrebehandling, i stedet for kun at træffe beslutningen ud fra en produktside. En kort og konkret samtale kommer omkring det, studierne ikke kan svare på:

• Spørg, om ekstra væske fra brintvand kan holdes inden for din nuværende væskegrænse, når der tages højde for dit stadie af nyresygdom eller din dialyseplan.
• Hvis du overvejer en tablet med magnesium frem for rent vand, så spørg, om den er passende i lyset af dine aktuelle laboratorieresultater, din dialyseplan og eventuelle andre magnesiumkilder, du allerede indtager, såsom syreneutraliserende midler eller afføringsmidler.
• Spørg, om svaret ville ændre sig ved et andet CKD-stadie, efter at du er begyndt på eller stoppet med dialyse, eller efter en transplantation, da tolerancen for væske og mineraler ændrer sig, efterhånden som nyrefunktionen ændres.

Denne tjekliste er tænkt som et udgangspunkt for den kliniske samtale, ikke som lægelig rådgivning, og den erstatter ikke de individuelt fastsatte væske- og mineralgrænser, som din læge eller diætist allerede har givet dig.

Samlet set siger evidensen noget mere afdæmpet end enten et løfte eller en advarsel: Brintvand har vist målbare virkninger i beskadigede nyrer hos dyr og i observationsstudier af personer, der allerede er i dialyse, men intet viser endnu, at det behandler eller forebygger nyresygdom i den generelle CKD-befolkning. Når du har fået lægelig godkendelse til at prøve det, afhænger den praktiske beslutning af noget så enkelt som at læse etiketten, holde øje med, hvor meget væske du tilføjer, og – hvis det er en tablet – præcis hvad der ellers opløses sammen med brinten.