Er brintvand fup? Hvad den akademiske kritik fra 2017 faktisk sagde

Hvis du er kommet hertil, fordi du har læst en artikel eller hørt nogen sige, at en ungarsk forsker direkte kaldte brintvand for fup, er det korte svar, at kritikken rettede sig mod en konkret markedsføringspåstand, ikke mod selve det fysiske fænomen, at brintgas kan opløses i vand. I november 2017 kritiserede István Fábián, professor i kemi ved Debrecens Universitet, flere helt uafhængige produkter på én gang ved et foredrag på Det Ungarske Videnskabsakademi, og et af dem var vand beriget med brint, som blev markedsført med antioxidante og afgiftende virkning. Mediernes omtale af begivenheden blandede imidlertid flere forskellige produkter og påstande sammen, så det er værd at skille tingene ad og se præcist, hvad den pågældende kritik handlede om, og hvad man i dag kan fastslå som et faktum efter flere års forskning og en officiel udtalelse om fødevaresikkerhed.

• Kritikken fra 2017 rettede sig mod markedsføringssproget for brintvand – påstandene om antioxidante og afgiftende "virkninger" – ikke mod det fysiske faktum, at brintgas kan opløses i vand.
• På samme arrangement blev påstande om iltet vand og "vandets hukommelse" også kritiseret, men med andre kemiske argumenter, som ikke gælder for brint.
• Brintkoncentrationen angivet i PPB er en reel, målbar fysisk størrelse, men hvor pålideligt et bestemt producenttal er, afhænger af målemetoden.
• Den nuværende kliniske forskning understøtter sikkerheden, men anser ikke effekten for bevist for nogen bestemt helbredstilstand.

Hvad sagde det akademiske foredrag fra 2017 egentlig?

Som led i programrækken "Videnskabens fest" på Det Ungarske Videnskabsakademi gennemgik kemikeren István Fábián, professor og afdelingsleder ved Debrecens Universitet, flere "mirakelvande", der dengang var på markedet. Han kaldte vand beriget med brint og markedsført med antioxidante og afgiftende virkning for en påstand, hvis uholdbarhed er åbenlys for enhver, der har bare lidt kendskab til kemi (kilde: Mirakelvandsfup blev afsløret på akademiet – Index). Index.hu omtale fremlagde ikke yderligere kemiske ræsonnementer knyttet til netop denne påstand, men gengav kun selve vurderingen – og det er vigtigt, fordi det ofte netop er ræsonnementet, læseren mangler for at kunne afgøre, hvad kritikken præcist handler om.

Én omtale kritiserede to produkter, en anden et tredje

Den samme omtale på Index.hu stoppede ikke ved brintvand: Den undersøgte også et andet produkt, der ligeledes blev markedsført som "mirakelvand", denne gang med et andet fysisk-kemisk argument, der var specifikt for den pågældende gas. Foredragsholderen afviste vand beriget med ilt, fordi vand ved normalt atmosfærisk tryk ikke kan holde på så meget opløst ilt, som reklamerne hævder, og fordi maven ikke er indrettet til at optage opløst ilt (kilde: Mirakelvandsfup blev afsløret på akademiet – Index). Argumentet om ilt kan kemisk set ikke overføres til brint, fordi der er tale om en anden gas og andre opløselighedsforhold. En anden avis, Origo, skrev også om samme begivenhed, og de to artikler giver tilsammen et mere fuldstændigt billede af, hvad der blev sagt den dag: Origos egen omtale handlede om et tredje produkt, der også blev kaldt "mirakelvand", og som vi kommer ind på nedenfor.

Hvilken kritik handlede om hvad – og hvad handlede den ikke om?

Den mest almindelige misforståelse er, at læseren husker hele foredraget som én samlet "afsløring af mirakelvand", selvom de enkelte kritikker hver for sig byggede på forskellige argumenter. Kritikken af brintvand rettede sig mod markedsføringssproget – altså at producenterne solgte produktet med sundhedsmæssige virkninger som antioxidanteffekt og afgiftning – ikke mod selve det faktum, at brintgas fysisk kan opløses i vand. Som nævnt ovenfor handlede argumentet om iltet vand om, at ilten ikke kunne holdes tilbage og optages, hvilket vedrører en anden gas og et andet fysiologisk spørgsmål.

Origos egen omtale handlede om den tredje kategori, der også blev kaldt "mirakelvand": Påstande om "vandets hukommelse" (pi-vand, vibrationsbehandlet vand) blev afvist med henvisning til, at hydrogenbindingerne i vandets struktur omorganiseres på 10^-12 - 10^-11 sekunder, og at vand derfor ikke kan "huske" nogen tidligere behandling (kilde: Myten om mirakelvandet, der helbreder alt – Origo). Argumentet om molekylestrukturen og vandets "hukommelse" handler ikke om opløst brintgas, og det er ikke hensigtsmæssigt at blande de to ting sammen, da der er tale om helt forskellige fysiske spørgsmål.

Sådan måles koncentrationen af opløst brint i praksis

Når vi har skilt ad, hvad de forskellige kritikker handlede om, står der et konkret og kontrollerbart spørgsmål tilbage: Hvor meget brint er der faktisk i vandet i en bestemt flaske eller maskine, og hvordan kan man vide det? Brintkoncentrationen angivet i PPB eller ppm er en reel, målbar fysisk størrelse, men målemetoderne er ikke lige pålidelige, så et tal i sig selv siger ikke ret meget. En analyse offentliggjort i et fagvidenskabeligt tidsskrift i 2022 konkluderede, at ORP-målere (måling af redoxpotentiale) ikke egner sig til at estimere eller sammenligne koncentrationer af opløst H2, fordi pH, temperatur og instrumentets egen fejlmargin kan påvirke den aflæste værdi mere end selve det opløste brint (kilde: ORP bør ikke bruges til at estimere eller sammenligne koncentrationer af H2 i vand – Frontiers in Food Science and Technology, 2022). Med andre ord viser en negativ ORP-værdi kun, at der er en vis mængde opløst brint i vandet, men ikke præcist hvor meget.

Hvorfor et tal ikke er nok, hvis man ikke ved, hvordan det blev målt

Redox-titreringsmetoden giver et mere direkte billede af det opløste brint end ORP-måling, selvom den heller ikke er perfekt. Denne forskel er vigtig for forbrugeren, fordi et PPB-tal fra en producent kan være baseret på forskellige målemetoder, og det har afgørende betydning for, hvor sammenlignelige tal fra to forskellige produkter er. Hvis du gerne vil forstå mere detaljeret, hvad forskellen mellem PPB og ppm præcist dækker over, og hvordan måleenhederne hænger sammen, giver vores særskilte artikel et komplet overblik: en detaljeret forklaring af PPB- og ppm-værdier for brintvand. Hvis du ud over producentens oplysninger også vil se et uafhængigt måleresultat kontrolleret af en tredjepart, viser Hydrion Core og Pulse – uafhængig laboratorietestrapport, hvordan sådan en ekstern kontrol ser ud i praksis.

Hvad siger videnskaben i dag – og hvad siger den ikke?

I årene siden foredraget i 2017 er både forskningen og de regulatoriske rammer blevet udbygget, og det er værd at skelne den nuværende viden fra øjebliksbilledet for syv år siden. Ifølge en fagartikel fra 2023, der gennemgår kliniske forsøg, er de fleste undersøgelser af molekylært brint stadig små, og forfatterne beskrev nogle af dem specifikt som værende af karakter af kasuistikker. Flere undersøgelser understøtter sikkerheden, men effekten anses ikke for bevist for nogen bestemt helbredstilstand; forfatterne efterlyser større, kontrollerede, dobbeltblindede, randomiserede forsøg, før der kan formuleres kliniske anbefalinger (kilde: Molecular Hydrogen Therapy – A Review on Clinical Studies and Outcomes, Molecules, 2023). Hvis du gerne vil lære selv at skelne mellem et pålideligt forsøg og et studie med svag metode – stikprøvestørrelse, placebokontrol, dosering, finansiering – hjælper en særskilt vejledning dig med at gennemgå kriterierne.

Hvad betyder GRAS-klassificeringen præcist, og hvad betyder den ikke?

Der findes også en konkret, officiel amerikansk udtalelse om sikkerhed. Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) svarede "ingen spørgsmål" på en GRAS-meddelelse (GRN 520), der blev afsluttet i 2014. Den fastslår, at brintgas opløst i drikkevand, aromatiserede drikkevarer og sodavand kan anvendes sikkert i koncentrationer på op til 2,14 volumenprocent (kilde: GRAS-meddelelser – GRN 520: Brintgas, U.S. Food and Drug Administration). GRAS-klassificeringen betyder udelukkende, at den pågældende mængde opløst brint anses for sikker som fødevareingrediens; den betyder ikke, at FDA har anerkendt eller godkendt nogen helbredseffekt eller fordel. Det er værd bevidst at holde de to ting adskilt: fødevaresikkerhedsvurdering og dokumentation for sundhedseffekt er to uafhængige spørgsmål.

Hvad er værd at være opmærksom på, før du beslutter, om du vil prøve det?

Hvis du efter at have læst ovenstående er nået frem til, at det er den målbare og kontrollerbare del, der interesserer dig – ikke løfterne om "mirakelvand", men den faktiske brintkoncentration – er der nogle konkrete ting, det er værd at undersøge ved et bestemt produkt. Først bør du se efter, om producenten oplyser et konkret PPB-tal, og om producenten også fortæller, hvilken metode der blev brugt til at måle det – et tal uden angivelse af målemetoden er svært at vurdere og vanskeligt at sammenligne med oplysninger om andre produkter.

For det andet har selve genereringsmetoden også betydning: For en elektrolyseflaske – for eksempel den ovennævnte Hydrion Core Brintvandflaske eller Hydrion Pulse Brintvandflaske, der knytter koncentrationer til to tydeligt angivne driftstilstande (4.000 PPB på 5 minutter, 8.000 PPB på 10 minutter) – er processen et kontrollerbart fysisk trin, som beskrives detaljeret på produktsiden. Det er dog vigtigt, at en højere PPB-værdi ikke i sig selv betyder "sundere" vand: Forskellen i koncentration mellem to forskellige modeller skyldes forskelle i genereringsmetode og anvendelse, ikke at den ene har en dokumenteret bedre fysiologisk virkning end den anden. For det tredje er det værd at have realistiske forventninger til, hvad du kan forvente af et sådant produkt: Ifølge den nuværende forskning er hverken behandling af nogen bestemt sygdom eller en øjeblikkelig forbedring af velbefindendet dokumenteret, så det er ikke værd at vælge et produkt på baggrund af sådanne løfter. Hvis du specifikt vil vide, hvilke synlige eller oplevelsesmæssige resultater den samlede forskning i brintvand viser indtil videre, opsummerer en særskilt, omfattende artikel ærligt, hvad vi ved om spørgsmålet i dag, mens vores artikel om almindelige misforståelser gennemgår flere lignende påstande, der ofte bliver misforstået. Hvis du specifikt vil lære at genkende et brintvandsprodukt, der faktisk er vildledende og dårligt dokumenteret, er denne vejledning bygget op omkring netop disse kriterier.

Samlet set var den ungarske kritik fra 2017 rettet mod en konkret markedsføringspåstand på det tidspunkt, og den modbeviste ikke, at brintgas kan opløses målbart i vand – denne del er stadig et kontrollerbart fysisk faktum, som i dag er omgivet af både en officiel fødevaresikkerhedsvurdering og flere kliniske undersøgelser, om end i lille skala. Hvis du gerne vil orientere dig ud fra målbare specifikationer og sammenligne, hvilke koncentrationsoplysninger og målemetoder der oplyses for de forskellige modeller, er et overblik over sortimentet af brintvandprodukter et godt udgangspunkt for sammenligningen.