Hvordan smager brintvand? (Og hvad en mærkelig smag betyder)
Hvis du skal prøve brintvand for første gang, er den korte version betryggende: Et korrekt tilberedt glas smager som det vand, der blev hældt i flasken. Brinten i sig selv tilfører hverken smag, lugt eller eftersmag. Det, der kan variere, er det vand, du starter med, den enhed, der har fremstillet det, og indimellem en smag, som slet ikke har noget med brint at gøre, men som er værd at være opmærksom på.
- Brintgas i sig selv er smagsløs. Molekylær brint (H2) har ingen farve, lugt eller smag, som din tunge eller næse kan registrere.
- Nogle, der drikker det, oplever en blødere mundfornemmelse fra de fine brintmikrobobler. Det er en fornemmelse af tekstur snarere end en ny smag.
- Grundsmagen kommer fra det vand, du starter med, herunder mineralindholdet, hvordan vandet er blevet behandlet, og hvordan flasken eller kanden blev rengjort før brug.
- To specifikke bismage er værd at undersøge: En smag som af blegemiddel tyder på klor eller ozon, mens en metallisk eller bitter smag som regel skyldes mineraler eller rør – ikke brinten.
Det korte svar: Brintvand smager som dit vand
Hæld brintberiget vand op ved siden af et glas med det samme vand uden tilsat gas. I en korrekt konstrueret enhed bør de to glas smage ens. Det, som nogle indimellem beskriver som en forskel, er en ganske let, blødere mundfornemmelse, der tilskrives de meget fine brintmikrobobler, som bevæger sig gennem væsken, mens du drikker. Det er en observation om tekstur, ikke tegn på en særskilt smag, og fornemmelsen forsvinder hurtigt, når vandet har stået åbent i nogle minutter, og den opløste gas begynder at forsvinde.
Det er vigtigt for alle, der overvejer, om de overhovedet skal prøve brintvand: Du behøver ikke vænne dig til en ny smag. Du beholder det vand, du allerede drikker, og tilsætter en gas, der ikke har nogen sensorisk karakter i sig selv.
Hvorfor opløst brint ikke tilfører smag
Molekylær brint (H2) er en farveløs og lugtfri gas (kilde: Hydrogen — Wikipedia), og derfor er der ikke noget, smagsreceptorerne kan opfange. Smags- og lugtesansen reagerer på molekyler, der vekselvirker med bestemte receptorer på tungen og i næsehulen. Opløst H2 aktiverer ikke disse baner, sådan som opløst kuldioxid for eksempel skaber den prikkende fornemmelse og let syrlige smag i danskvand.
Koncentrationerne understreger dette. En flaske, kande eller tablet tilfører brint i størrelsesordenen dele per milliard eller lave dele per million – en spormængde oven i det vand, der allerede udgør langt størstedelen af det, du drikker. Brinten følger med den karakter, vandet allerede har, i stedet for at erstatte eller overdøve den. Derfor kan smagen af det færdige glas stadig føres tilbage til det vand, du hældte i, og ikke til elektrolysen.
Hvad ændrer faktisk smagen af et glas brintvand?
Hvis to personer beskriver mærkbart forskellige oplevelser med den samme flaskemodel, skyldes forklaringen næsten altid noget, der ligger forud for brinten: selve vandet eller enhedens tilstand snarere end gassen.
Postevand, filtreret vand, flaskevand eller destilleret vand: udgangspunktet for din enhed
Alle vandkilder har deres egen mineralsammensætning og behandlingshistorik, allerede inden vandet når et elektrolysekammer. Kommunalt postevand kan have en svag klorsmag, afhængigt af de lokale behandlingsniveauer, mens filtreret eller destilleret vand er tættere på neutralt fra starten. Producenternes anbefaling om at bruge filtreret eller renset vand i stedet for ubehandlet postevand har to overlappende årsager: Det giver en ensartet smag fra påfyldning til påfyldning, og det beskytter elektrolysemembranen mod mineralaflejringer over tid. En fuld sammenligning af, hvilken vandtype der passer til hvilken enhed, findes separat i en særskilt gennemgang af postevand, filtreret vand, flaskevand og destilleret vand til brintvandflasker. Den korte version her er, at den enkleste måde også at holde det færdige glas smagsneutralt på er at starte med vand, du allerede synes er smagsløst.
Hvorfor lugten af en "ny flaske" forsvinder efter de første cyklusser
En helt ny flaske, dens forseglinger eller dens bæretaske kan have en svag plastik- eller gummiagtig lugt de første gange, du bruger den – ligesom en ny vandflaske eller madkasse ofte har, indtil den er blevet vasket et par gange. Det skyldes, at produktet lige er taget i brug efter fremstilling og emballering; det er ikke tegn på, at elektrolyseprocessen forurener vandet. Lugten forsvinder typisk efter de første påfyldnings- og skyllecyklusser, som anbefales i de fleste produktmanualer.
Når en smag er tegn på et problem og ikke bare vandets karakter
To bismage fortjener nærmere opmærksomhed, fordi de peger væk fra flasken og hen på vandforsyningen eller de rør, der fører vandet frem.
En smag af klor eller "svømmebassin"
Vand med klor kan smage og lugte mærkbart anderledes end ubehandlet vand, og forskellen bliver tydeligere ved højere klorniveauer, eller når vandet indeholder mere sediment (kilde: CDC Healthy Water: Desinfektion af vand med klor og kloramin). I en elektrolyseflaske kan en lignende smag af blegemiddel eller svømmebassin også skyldes ilt og ozon, som ikke blev fuldstændig adskilt fra brintstrømmen under elektrolysen. Det er et spørgsmål om enhedens design, ikke vandkvaliteten. Uanset hvad kræver løsningen ikke gætteri: En komplet gennemgang af, hvorfor nogle brintvandflasker lugter af klor eller ozon, og hvordan du tester din, forklarer, hvordan du skelner mellem de to.
En metallisk eller bitter smag
Vejledning fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (US EPA) om uønskede stoffer i drikkevand forbinder en metallisk smag med jern, kobber, zink eller mangan ved niveauer, der ligger langt under det, der betragtes som en sundhedsrisiko. Vejledningen bemærker desuden, at en lav pH-værdi i sig selv kan give en bitter, metallisk smag (kilde: US EPA: Sekundære drikkevandsstandarder). Disse mineraler viser sig også i målinger af det samlede indhold af opløste stoffer, som forklaringen på TDS i vand gennemgår mere indgående, hvis du vil forstå, hvad en TDS-måler faktisk måler. En sådan metallisk smag afspejler vandkilden eller de rør, vandet har løbet igennem – ikke den brint, der tilsættes bagefter.
Den enkleste test for begge bismage er at smage på almindeligt postevand for sig, inden det kommer i nærheden af flasken. Hvis den samme smag af klor eller metal er til stede i et glas direkte fra hanen, skyldes det vandforsyningen eller husets rør, og en brintvandflaske eller -kande løser ikke problemet.
Sådan holder du smagen ensartet
Et par vaner kan forhindre de fleste smagsvariationer fra starten, og det er værd at gøre dem til en del af rutinen i stedet for først at fejlfinde, når problemet er opstået.
- Start med vand, du allerede synes er smagsløst. Filtreret eller renset vand fjerner en hel kategori af variation, inden brinten overhovedet tilsættes, og det er det vand, de fleste producenter udvikler og tester deres produkter med.
- Skyl og rengør enheden efter den plan, der er beskrevet i manualen. Mineralrester og aflejringer i en flaske eller kande er med tiden en mere almindelig kilde til bismag end selve elektrolyseprocessen.
- Hvis postevandet direkte fra hanen får en smag af klor eller metal, skal du kontakte det lokale vandværk eller en blikkenslager, da det peger på vandforsyningen eller rørene og ikke på noget, en flaske kan filtrere fra.
Enhedens design spiller også en rolle her. Hydrion Core er designet til at adskille ilt og ozon fra brintstrømmen under elektrolysen, så hensigten med designet er at tilsætte opløst brint uden samtidig at tilføre en lugt oven i den smag, som det vand, du startede med, allerede har. Det er en oplyst designfunktion og ikke resultatet af en uafhængigt verificeret lugttest, men det er mekanismen, der er relevant for spørgsmålet her: En flaske, der er konstrueret til at holde biproduktgasser ude af vandstrømmen, har én måde mindre at ændre smagen af dit glas på.
Hvis du vil have det korte svar på én linje sammen med svar på to dusin andre almindelige spørgsmål, er ofte stillede spørgsmål om brintvand hurtigere læsning. Denne artikel er den længere version for alle, der gerne vil forstå, hvorfor gassen er smagsløs, hvad der faktisk påvirker smagen af et bestemt glas, og hvordan man skelner mellem vandets almindelige karakter og noget, der bør undersøges.